Scouting og rekruttering
I vores scouting og rekruttering følger Hvidovre IF de fra DBU opstillede regler for henvendelser og klubskifter.
Vi bestræber os på at skabe et så højt niveau som muligt på vores ungdomshold. Derfor skal en henvendelse fra Hvidovre IF også anses som et forsøg på at styrke toppen af den nuværende trup.
Processen før et henvendelsesforløb er følgende:
- Spilleren scoutes på video og i livekampe.
- Chefscout analyserer scoutingrapporter på spilleren og vurderer spillerens potentiale ud fra klubbens Talent ID.
- Klubben indleder dialog med den afgivende klub og henvender sig jævnfør DBU’s retningslinjer til spillerens klub via chefscouten og meddeler at spillerens forældre kontaktes og inviteres til et informationsmøde og et prøveforløb
- Chefscout inviterer spiller og forældre til møde med i HIF.
- Her præsenteres Talentakademiets sportslige model og setup og et prøveforløb aftales.
- Efter endt prøvetræningsforløb, evalueres forløbet Chefscout, spiller samt forældre og det fremtidige forløb aftales.
- Skulle spilleren i slutningen af prøveforløbet ikke få tildelt en plads i truppen, informerer vi spillerens tidligere klub om dette og sørger dermed for, at de kan tage hånd om spilleren i det videre forløb
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til cg@hif.dk.