Menu

Ledige stillinger på Talentakademiet

 

Går du med en Premier League-træner i maven, så er Hvidovre IF's Talentakademi det helt rigtige sted at starte. 
Bare spørg Thomas Frank og Brian Riemer ;-) 

Vi er i Hvidovre IF altid på udkig efter nye kræfter, som kan hjælpe til den fortsatte positive udvikling af talentakademiet. Så går du med en træner gemt i maven, som brænder for at udvikle spillere gennem en struktureret tilgang til talentudvikling? Vil du sørge for, at spillerne fysisk har mulighed for at udnytte sit potentiale? Måske har du blik for at kunne spotte et talent, som passer ind i Hvidovre IF’s koncept?

Du har nu muligheden for at blive en del af Hvidovre IF og dermed præge den dagligdag samt udvikling som klubben er i gang med.

Vi søger fodboldtrænere, fysioterapeuter, specifiktrænere og scouts. Nedenfor kan du se de konkrete stillinger vi pt. søger til. 

I Hvidovre IF tror vi på, at spillerne har størst mulighed for at udvikle sig, hvis omgivelserne, miljøet og de relationer de til dagligt færdes med, har samme fokus – at indfri deres ambitioner.

Der vil være mulighed for selv at komme med idéer og input til, hvordan Hvidovre IF som Talentakademi fortsat kan komme med nye og kreative initiativer som fremadrettet skal sørge for, at Hvidovre IF skiller sig ud og kan tilbyde et stimulerende udviklingsmiljø. 

Ingen er for store eller små til at kunne være en del af akademiet, så hvis du finder dette interessant, skal du ikke tøve med at kontakte os på … Det samme gør sig gældende, hvis du har spørgsmål du har brug for at få besvaret.

Skriv til Talentchef Christian Grønbæk på cg@hif.dk. 

Vi glæder os til at få dig med på holdet!

Hvidovre IF Talentakademi

 

Vi søger i øjeblikket kandidater til følgende stillinger: 

Målmandstræner 
Vi søger en målmandstræner til vores målmandstrænergruppe. Arbejdet består i ugentlige målmandstræninger med gruppen U12-U14, samt udvikling af strukturen og sparring med de øvrige målmandstrænere i klubben. 

U14-assistent 
Vi søger en arbejdsom og dedikeret træner der vil være med omkring vores U14A. Holdet træner fire gange om ugen + kamp i weekenden. 
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor du både har mulighed for at bidrage til andres udvikle og lære en masse selv. 

 

 

Talentakademi - sportslig ledelse

Talent-/akademichef
profilepic
Christian Grønbæk
Head of coaching
profilepic
Mogens Bruun
Ansvarlig for U19 og U23
Børneudviklingstræner
profilepic
Kenny Jensen
Ansvarlig for U12-U14
Mikroudviklingstræner
profilepic
Michael Ljørring Sanits
Ansvarlig for U9-U11
Leder
ingen img
Bjørn Rasmussen