Menu

U17 i toppen igen

image
26. september 2024 kl. 14:01

Igen i år er Talentakademiets U17-hold kommet resultatmæssigt flot fra start med 4 sejre i 5 kampe. Det er mere end godkendt af vores dygtige lokale talenter hvor  90% af holdet er udviklet af akademiets dygtige trænere.

Rent faktisk er holdet kommet bagud i alle kampe. Og i lørdagens hjemmekamp imod Århusklubben, Lyseng IF, kom holdet sågar bagud 0-2. Men på 3 scoringer af; Maxi Trajano, Carlo Bangshof og William Palm, blev kampen vendt på hovedet og fortjent vundet.

Det vidner om at holdet besidder en stor mental styrke, at kunne vende modgang til medgang. Men det fortæller også, at holdet knokler med at forbedre forsvarsspillet og generelt forhindre chancer imod. Set fra den positive side så skaber vi endnu flere chancer og er det mest scorende hold i U17 divisionen med imponerende, 21 mål i 5 kampe. På lørdag venter en dygtig modstander i HIK. Her skal holdet præstere i top både offensivt og defensivt. Kampen spilles i Hellerup kl. 14.30.

Luk