Succesen igennem kvinde/pige holdene her i efterårssæsonen
Succesen igennem kvinde/pige holdene her i efterårssæsonen
Ambitionen om at skabe et U19-pigehold i Hvidovre IF er blevet til virkelighed – og sikke en begyndelse!
Det, der i sommeren 2025 virkede usikkert, er i dag blevet til et fantastisk hold bestående af 30
engagerede, talentfulde og herlige piger fra både Hvidovre og omegn.
En lovende begyndelse
Den første træningskamp blev spillet den 10. august mod BSF på bane 2. Her var fokus på at lære
hinanden at kende – både på og uden for banen. Resultatet blev et 3-1-nederlag, men indsatsen var
mere end godkendt, og fundamentet for holdets udvikling blev lagt.
Succes i efterårssæsonen
Siden da har pigerne for alvor fundet rytmen. I KBU Efterårspuljen U19 række 1 gik Hvidovre
IF ubesejret gennem turneringen med imponerende 6 sejre i 6 kampe og en samlet målscore på 27-3.
En præstation, der vidner om både kvalitet, holdånd og vilje.
Pokaleventyr og stærke modstandere i sigte
Også i pokalturneringen er holdet videre til semifinalerne, hvor der den 5. december trækkes lod til de
næste kampe. Her venter muligvis nogle af landets stærkeste modstandere – FC Nordsjælland,
Brøndby IF eller HB Køge – men pigerne glæder sig til udfordringen og går til opgaven med tro på egne
evner.
Fællesskab, ambitioner og sammenhold
Trænerteamet og spillerne er stolte af udviklingen. Selvom mange netop er vendt hjem fra efterskole,
har startet på gymnasiet – og jonglerer både kørekort og fritid – er engagementet og ambitionerne
omkring holdet stadig tårnhøje.
Nye udfordringer venter
Den 22. november venter en spændende revanchekamp mod BSF, som vandt U19 SBU række 1. Her
spiller vi om det uofficielle “efterårsmesterskab” – en kamp, der helt sikkert bliver med masser af
intensitet og god fodbold.
Sæsonen fortsætter derefter med Vinterbold U19 (årgang 07/08/09), hvor første kamp spilles 16.
november ude mod FA2000, som blev nummer to i efterårsturneringen. En hård start – men vi er klar!