Mangeårigt medlem og trofast HIF og HFAS støtte og tidligere bestyrelsesmedlem i HFAS, Ernst Bøje Sandgaard er gået bort
Kære alle,
Det er med stort vemod og meget tungt hjerte, at vi må fortælle, at Ernst Bøje Sandgaard, mangeårigt medlem og trofast Hvidovre IF og Hvidovre fodbold A/S støtte og tidligere bestyrelsesmedlem i Hvidovre fodbold A/S pludseligt er afgået ved døden sidste torsdag den 10. oktober, på han 86 års fødselsdag.
Bøje kom til Hvidovre som 21 årig i starten af 1960’erne og han har trofast fulgt og støttet Hvidovre IF i mere end 40 år. Han brændte i de senere år særligt for ungdomsfodbolden og udviklingen af de unge spillere.
Herudover har Bøje bådet været sponsor i Hvidovre IF og Hvidovre fodbold A/S, samt bestyrelsesmedlem i Hvidovre fodbold A/S, hvor mange i og omkring klubben også vil kunne nikke genkendende til navnet Bøje Sandgaard og BS Invest.
Bøje var en sand ven af Hvidovre IF og Hvidovre Fodbold A/S og en stor støtte og inspirator – Bøje vil blive savnet.
Bøje bisættes fra Hvidovre Kirke onsdag den 23. oktober kl. 11.00.
Bøje vil blive mindet ved næste hjemmekamp 26. oktober.
Læs også i Hvidovre Avis: https://www.hvidovreavis.dk/artikler/farvel-til-en-lokal-maecen
Æret være Bøjes minde
På vegne af Hvidovre IF, Hvidovre Fodbold A/S og HIF Hovedbestyrelse
Jacob Kornerup, formand HIF
Lars Cramer-Larsen, formand HFAS
Teddy Hebo, formand HIF Hovedbestyrelse