HIF'er debuterede på U17 Future-landsholdet
William Juul Jensen, debutant på U17 Future landsholdet
I slutningen af september måned spillede HIF U17-angriber, William Juul Jensen, sine 2 første landskampe for Danmark. Det skete på DBU's nye U17 Future landshold i Hobro i 2 kampe imod Norge.
Der skal lyde et stort tillykke til William over udtagelsen. Det er en stor præstation.
Det er også et skulderklap til Hvidovre-modellen.
Det er nemlig helt særligt at Hvidovre IF i 9 år har haft et elitehold for U16 spillere. Det var netop på det hold at William startede i Hvidovre IF i sommeren 2024. U16 holdet er for alle de talentfulde spillere (cirka 85% af en U15-årgang) der ikke rykker direkte fra U15 til U17. Således har William det seneste år spillet i omegnen af 50 kampe på U16 og det er altså noget der virkelig gør en forskel på den lange bane.