Venteliste Procedurer
1. Formål
Formålet med disse procedurer er at sikre en klar og retfærdig proces for opskrivning, håndtering og prioritering af spillere på ventelisten i breddeafdelingen i Hvidovre idrætsforening, fodboldafdelingen (HIF) OBS: HIF Talent akademi har deres egen venteliste.
2. Opskrivning på Venteliste
Interesserede spillere eller deres forældre/ værger skal skrive sig op via HIFs hjemmeside under indmeldelse. Her skriver man sig op efter det år man er født i.
Er man spiller i en anden klub, er det spillerens eller forældrenes/værge eget ansvar at informere den nuværende klub om prøvetræningen hos HIF.
2.1. Bekræftelse af Modtagelse
Efter opskrivning vil HIF bekræfte modtagelsen af opskrivningen via e-mail. E-mailen indeholder dato for opskrivningen, som vil fungere som reference for eventuel kontakt og prioritering på ventelisten
3. Håndtering af Venteliste
3.1. Dokumentation
Alle opskrivninger registreres i DBUs it-system KlubOffice.
3.2. Prioritering på Venteliste
Prioritering af ventelisten baseres primært på opskrivningsdatoen.
Træner børn får højere prioritet på ventelisten og står foran i køen til når der er en ledig plads på det givne hold.
Børneudviklingstræner på U6-U10 kan i enkelte tilfælde med sociale hensyn afvige fra dette, men skal ske i samarbejde med klubbens ventelisteansvarlig. (U11 og U12 se afsnit 4)
U13 og op er det holdlederen der med sin træneteam og i samarbejde med afdelingsleder styre processen om ventelisten, der er fokus at skabe stabile og harmoniske hold og fastholdelse af ungdomsspillere.
3.4 Håndtering af holdleder
Holdleder skal 1 gang pr. mdr. bede om venteliste og sørger for denne er opdateret i samarbejde med deres
træner team.
4. Prøvetræning for U11 og U12
4.1. Invitationsproces
Børneudviklingstræner på U11 og U12-holdet kan invitere enkelte spillere til en prøvetræning. Dette kan ske
efter trænerens vurdering af potentielle spillere og deres kompetencer på et givet niveau hvor der mangler
spillere.
4.2. Skriftlig Dokumentation
Efter prøve træning skal børneudviklingstræner sende en skriftlig meddelelse til klubbens ventelisteansvarlig
hvis spilleren optages i klubben.
5. Kontakt og optagelse som medlem i klubben
5.1. Kontakt til Spillere på Ventelisten
Holdleder kontakter spillere fra ventelisten baseret på deres opskrivningsdato og prioritering, når der er en
åben plads på det relevante hold. Klubbens venteliste ansvarlige kan ikke besvare spørgsmål vedr. nummer
på ventelisten eller udsigterne til at få en plads og disse henvendelser skal ske til den aktuelle holdleder på
holdet. Information kan finde via HIFs hjemmeside.
5.2. Optagelseskriterier
Optagelse sker primært efter opskrivningsdato og prioritering. Men undtagelser som nævnt i punkt 3 og 4.
For at blive medlem i HIF kræver det at man ikke er i restance i nuværende klub, eller har nogen klub – eller
DBU - verserende sager.
Disse procedurer skal revideres hvert andet år eller efter behov for at sikre, at vi kvalitetssikre på området ud
fra behov og erfaringer og målet om at fodbold er for alle.
Udarbejdet af:
Adelaide Elise(bestyrelsesmedlem og venteliste ansvarlig) Kenneth Skougaard(bestyrelsesmedlem), Jack
Nilaus(børneudviklingstræner), Morten Duckert(børneudviklingstræner), Lotte Christensen(afdelingsleder)
juni 2024.