U16 videre i pokalturneringen

Fredag aften spillede HIF's U16 hold sig videre i pokalturneringen ved, at besejre Virum Sorgenfri Boldklub med 5-2. Trods en hurtig føring blev første halvleg en rodet affære med for mange boldtab og for lidt bevægelse. Netop bevægelsen blev meget bedre i anden halvleg og spillet begyndte for alvor at flyde. Således blev føringen øget til komfortable 4-1 inden hjemmeholdet fik reduceret fra 11-meter pletten. I kampens sidste minut scorede Yasin Teksen med en flot solotur til slutresultatet 5-2. Det bliver spændende at se hvem der bliver modstanderen i næste runde for det talentfulde U16-hold.