Menu

Ny U16-cheftræner

image
28. december 2021 kl. 15:08

Fra 1. januar har vi ansat Hemen Karimi som ny U16-cheftræner. 
Hemen kommer fra divisionsklubben Næstved IF og har mange års trænererfaring, både som hold- og individuel træner. 

Ungdomsudviklingstræner, Casper Aamodt udtaler: 
Vi glæder os til at få Hemen i gang på U16. Ved siden af sit studie arbejder Hemen som individuel træner og det har været vigtigt for os at finde en U16-træner som kan arbejde individuelt med spillerne. U16-trænernes primære arbejde er at gøre U16-spillerne klar til U17 Division og derfor er det individuelle fokus utrolig vigtigt. 

I forlængelse af ansættelsen er det også vigtigt at takke Konstantinos, som tilbage i september blev ansat som assistenttræner, men i de sidste tre måneder har fungeret som cheftræner omkring drengene. Han løftede opgaven flot og vi glæder os til at Hemen og Konstantinos bliver et team i det nye år. 

Vi har selvfølgelig også fået et par kommentarer fra den nye U16-cheftræner: 

Fortæl lidt om dig selv: 

Jeg hedder Hemen jeg er 25 år gammel og jeg bor inde i København. 

I min hverdag arbejder jeg som privat træner og går i skole ved siden af. 

Jeg bruger meget af min tid på en fodboldbane og det syntes jeg er noget af det fedeste, så glæder mig til at komme i gang som træner i Hvidovre IF.

 

Hvorfor har du valgt Hvidovre IF?

Jeg har valgt Hvidovre IF fordi jeg har hørt en masse gode ting om klubben og fordi jeg set Hvidovre skabe en masse talenter som gør at jeg gerne vil være en del af den proces.

 

Hvad ser du frem til? 

Først og fremmest glæder jeg mig til at komme i gang, men jeg glæder mig til at se drengene og komme i gang med at arbejde med drengenes udvikling. 

Jeg ser frem til en god tid i Hvidovre IF.

 

Velkommen til, Hemen. 

NYHEDER
27. juni kl. 15:33 Sommerferie lukket
Klubben
21. juni kl. 20:43 Christoffer Tobias Nielsen er gået bort
Klubben
31. marts kl. 12:34 HIF og FCK-træning til U7-U10
Klubben
03. februar kl. 10:43 Kontorets nye åbningstider