Menu

Jakob Halvorsen forlænger med 3 år

image
Frederik Borg
08. juni 2020 kl. 14:43
og fortsætter som assistent på U17

U17 assistenten underskriver ny kontrakt

Denne uge starter godt med nyheden om at, Hvidovre IF har forlænget kontrakten med Jakob Halvorsen. Kontrakten løber de næste 3 år, og sikrer dermed yderligere kontinuitet i klubben.

Jakob har givet sit syn på, hvorfor han har forlænget samarbejdet.

Hvorfor har du forlænget med Hvidovre IF?
"
Jeg har valgt at forlænge med Hvidovre IF fordi, jeg det sidste år jeg har været i klubben, har oplevet et klubmiljø som tiltaler mig og et setup som er utroligt spændende at være en del af.

Jeg har siden dag 1 oplevet og fået indtrykket af, at Hvidovre IF som klub er i en rigtig god udvikling samt hele tiden arbejder på at bygge mere og mere på for at skabe de optimale forhold for at udvikle vores unge spillere. Jeg har som træner i Hvidovre oplevet, at man bliver set og hørt af lederne på Talentakademiet samt bliver uddannet internt. Man er en del af en trænergruppe der fungerer socialt, hvilket gør at sparring imellem årgangene bliver optimal. 
Derfor krævede det ikke de store overvejelser for mig at takke ja til at forsætte som træner i Hvidovre IF de næste tre år, forsætte arbejdet med at udvikle unge spillere, udvikle mig som træner samt forsætte i et klubmiljø hvor jeg trives."
Hvorfor er U17 interessant?
"Jeg ser frem til at forsætte med at arbejde med spillere på vores U17-hold. Det er motiverende at træne spillere dagligt, som er træningsparate og som er fokuseret på både egen og holdets udvikling. Det har været meget positivt at få spillere op fra U15 og U16 som allerede har styr på spillestilen og dermed kan vi rykke dem endnu mere på andre parameter, så de er klar til at tage det næste skridt til U19. Jeg ser derfor meget frem til at forsætte arbejdet med spillerne."
Klubben ser stort potentiale i Jakob
Talentakademiet er naturligvis glade for at kunne præsentere endnu en forlængelse på akademiet "At Jakob har valgt at takke ja til en 3-årig forlængelse viser Jakob's dedikation i projektet. Jakob har nu været en del af U17-teamet det seneste år, og har vist stor udvikling de seneste 12 måneder. Samtidig investerer han mange timer i spillerne, hvilket betyder at spillerene har de bedste forudsætninger for at dygtiggøre sig."
Vi glæder os til at se Jakob fortsætte sit samarbejde med cheftræner Brian Fjeldsted, og følge deres udvikling af U17-holdet.
NYHEDER
06. maj kl. 10:50 Græsbanerne ved Hvidovre stadion er fortsat lukket
NYHEDER
04. maj kl. 13:33 Græsbanerne ved Hvidovre stadion lukket idag d. 04-05-2021
Klubben
29. april kl. 10:49 HIF CAMP sommer 2021
Klubben
18. april kl. 20:41 Avedøre sogn lukker ned pga. for højt smittetal - træningen fortsætter