Menu

Hvidovre IF's U19A træner Anton Lyme rykker til Brøndby IF

image Anton Lyme i aktion for HIF
18. juli 2018 kl. 10:23
… afløseren bliver Frederik Borg

Nyheden er som sådan ikke helt ny, idet Brøndby IF allerede den 29. juni på deres hjemmeside kunne meddele, at Anton Lyme fra efteråret skal være ny U17 træner i Brøndby IF Master Class https://brondby.com/nyhed/2018/06/29/nye-traenere-i-broendby-masterclass

Fra Hvidovre IF skal lyde et meget stort tillykke til Anton med de nye og spændende udfordringer.

”Der hersker ingen tvivl om, at det er med meget blandede følelser, at klubben har måttet slippe Anton.
På den ene side er jeg rigtig ked af, at vi har mistet en rigtig, rigtig dygtig træner og en god trænerkollega, som i den grad har bidraget til den positive udvikling som talentakademiet og U19 har været inde i det seneste år.
På den anden side så er jeg meget glad ved og stolt over, at en A-licens klub har set det store potentiale, som Anton besidder og at han nu har fået en fantastisk mulighed for at forfølge sin drøm om at arbejde fuldtids med fodbolden. Jeg synes også, vi som klub skal være stolte over, at vi igen har udviklet en træner til at være attraktiv for klubberne på “øverste hylde” i dansk fodbold”; siger Jacob Kornerup, Sportslig ansvarlig.

Selvom afgangen af Anton Lyme var med meget kort varsel, har vi allerede fundet hans afløser. Det bliver Frederik Borg, som senest har været assistent træner for U19.

”Vi forsøger hele tiden at være på forkant og udvikle vores trænere. Vi var naturligvis super ærgerlige, da Anton kom og meddelte, at han havde takket ja til Brøndby IF’s tilbud. Men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at vi så skulle tilbyde Frederik jobbet. Frederik kender klubben og har været med på den udviklingsrejse, som vi har været igennem indtil nu. Frederik har således stor andel i successen, på vores U19 hold. Frederik har endvidere stået i spidsen for vores U21 hold, som i år vandt finalen og løb med guldmedaljerne. Vi får i Frederik således en super kompetent og ekstremt dedikeret træner, som jeg forventer mig meget af”; siger Christian Grønbæk, Talentansvarlig.

NYHEDER
14. oktober kl. 12:40 Kontoret holder efterårsferie
NYHEDER
12. oktober kl. 10:41 U19 kvindelandsholdet på Hvidovre Stadion
NYHEDER
23. september kl. 11:17 Hvidovre IF støtter FODBOLDTRØJE FREDAG
Klubben
18. september kl. 17:08 Hvidovre IF får penge for udviklingen af spillere