Menu

Hvidovre IF tildeles ungdomslicens for sæson 2021/2022.

image
Jacob Kornerup
31. maj 2021 kl. 00:25
... tildeles 2,5 stjerner

Det er med stor glæde og en vis stolthed at vi kan meddele, at Hvidovre IF også for sæson 2021/2022 har fået tildelt licens til at drive ungdoms-talentudvikling og dermed retten til at spille i Ungdomsdivisionen for hhv. U19 og U17 samt Liga 2 for U15, U14 og U13.

DBU’s Talentudvalg har netop offentliggjort listen af ungdoms licensklubber for 2021/2022 på deres hjemmeside, ligesom Hvidovre IF har fået skriftlig bekræftelse herom.

Siden sæson 2019/2020 har licens tildelingen været tildelt ud fra et stjernesystem, hvor alle klubber skal fremsende ansøgning og bliver vurderet på lang række krav defineret i Licensmanual for ungdom drenge (123 sider), inden for: 

  • Strategi
  • Organisation, struktur og HR
  • Holdudvikling
  • Individuel udvikling & uddannelse
  • Talentidentifikation
  • Faciliteter
  • Produktivitet

I tillæg til ansøgningen bliver alle licensklubberne auditeret hvert år, hvilket ligeledes udmønter sig i en individuel rapport over talentudviklingsmiljøet i de enkelte klubber. Denne auditering er en væsentlig del af den samlede vurdering.

Samlet har klubben forbedret sig 2,78 scorer point siden sidste år og således fået en samlet scorer på 41,46 point. Klubben har dermed fået flotte 2,5 stjerner - for første gang - hvilket placerer os på en fornem 20. plads blandt alle klubber i landet. Dermed indrangeres klubben som nr. 20 blandt 50 licensklubber og 6. bedst ud af 16 divisionshold for U17 og U19 (2 og 2,5 stjerner).

Selvom Hvidovre IF har haft ungdomslicens (tidligere B-Licens) i en årrække, er det langtfra en selvfølge fortsat at få tildelt ungdomslicensen. Licenskravene i ungdomslicenssystemet øges konstant - særligt efter indførelsen af stjernesystemet - for at sikre den nødvendige udvikling af talentudviklingsmiljøerne. Ligeledes øges ”konkurrencen” om det begrænsede antal pladser til at spille i hhv. ungdomsligaen og ungdomsdivisionen også stigende, idet flere og flere klubber prioriterer og investerer i talentudviklingen. Indtil nu har det været tilstrækkeligt at have 2.0 stjerne for at spille i ungdomsdivisionen, men det må forventes, at denne grænse inden for en nær fremtid rykkes til 2,5 stjerner. 

Samlet set skal vi som Klub være stolte over, at vi har nået denne milepæl med 2,5 stjerner. Samtidig skal vi være ydmyge og arbejde stenhårdt på fortsat at udvikle os yderligere. Det kræver mindst lige så hårdt arbejde at beholde en licens, som det gør at opnå den. Og vi skal også fortsætte med at arbejde hårdt på at forbedre os yderligere, eftersom konkurrencen kun bliver yderligere skærpet i fremtiden. 

I indeværende licenstildeling er der ingen nye U17 eller U19 Liga klubber blandt de 14 klubber. Til gengæld har alle nu minimum 3,5 stjerner og den gennemsnitlige forbedring er 2,27 point (kun AAB og Esbjerg er gået lidt tilbage). Blandt Divisionsklubberne er Fremad Amager ‘ny i klassen’, så der nu er 16 klubber. Her er den gennemsnitlige forbedring 3,68 point (kun Slagelse B&I er gået tilbage). Blandt lokalunionen er der fire nye klubber; BK Frem, Dalum IF, MG & BK samt Brønshøj Boldklub. Herudover er BSV faldet helt ud, så der nu er 20 klubber.

Stort tillykke og tak til alle i og omkring klubben, som har bidraget. Uden jer var det ikke muligt.

Supplerende kan det nævnes, at som tidligere år er der nogle klubber, der går frem og nogle, der går lidt tilbage. 

 

I kan læse mere om tildelingen her: 

TALENTUDVALGET TILDELER STJERNER: https://www.dbu.dk/nyheder/2021/maj/talentudvalget-tildeler-stjerner/ 

NYHEDER 23. september kl. 11:17
Hvidovre IF støtter FODBOLDTRØJE FREDAG Imorgen fredag d. 24/09-2021
Klubben
18. september kl. 17:08 Hvidovre IF får penge for udviklingen af spillere
NYHEDER
09. september kl. 12:51 Kontoret holdet lukket pga sygdom
NYHEDER
07. september kl. 13:33 Team Arild
NYHEDER
18. august kl. 14:30 C1 kursus afviklet i HIF