Menu

Hvidovre IF får penge for udviklingen af spillere

image
Jacob Kornerup
18. september 2021 kl. 17:08

Som de fleste måske har lagt mærke til, er den tidligere FCK spiller Mohamed Daramy blevet solgt til AFC Ajax her i 2021, for i omegnen af EUR 90.000. Hvad ikke alle ved er, at Mohamed Daramy rent faktisk har en fortid i Hvidovre IF, hvor han spillede frem til medio 2015, inden han drog videre til KB og sidenhen FCK, der videreudviklede ham i deres talentakademi.

Hvidovre IF har således spillet en væsentlig rolle i Mohamed Daramys udvikling i børneårene og skabt fundamentet for hans udvikling – det værende sig i HIF børneakademi samt HIF talentakademi. Det skal vi være rigtig stolte af og huske at sende en stor tak til de mange forældre, frivillige og trænere, som har skabt mulighederne for dette. Det viser også, at vi som samlet klub har skabt et godt udviklingsmiljø, hvor både breddeafdeling og talentakademi spiller en væsentlig rolle – sammen.

Og indsatsen bliver honoreret. Med FIFAs indførelse af Solidaritetspenge, får udviklingsklubberne en andel af transferen (samlet 5% til deling). Således bliver Hvidovre IF tildelt godt kr. 350.000 i f.m. handlen.

Og det er ikke kun Mohamed Daramy som i den seneste tid er blevet solgt og dermed giver lidt 'kick-back'. Også spillere som Dario Dumic (der er solgt til FC Twente) og Frederik Alves Ibsen (der er solgt til West Ham FC) har haft dele af deres fodboldopvækst i Hvidovre IF og giver dermed lidt tilbage til udviklingskassen. Samlet kan Hvidovre IF se frem til at få solidaritetspenge svarende til ca. 500.000 på de tre spillere.

Og pengene skal ikke ind i den almindelige drift. De skal naturligvis tilbage i klubben og investeres i udviklingen af vores unge – i vores børn såvel som talentakademiet. Pengene vil således i første omgang blive sat til side og benyttes til specifikke udviklingstiltag.

 

Lidt om solidaritetspenge og Træningskompensation

Det internationale fodboldforbund FIFA har indført to regelsæt, der ved spillerhandeler skal sikre kompensation for udvikling af spillere:

1) Solidaritetspenge: Når en spiller i en kontraktperiode skifter over en landegrænse skal fem procent af transfersummen fordeles til de klubber, hvor spilleren har været fra det 12. til 23. år (23 års fødselsdag. Her gives fem procent af solidaritetspuljen pr. år fra 12-16 (svarende til 0,25% af transferpuljen) og 10 procent solidaritetspuljen pr. år for de efterfølgende år (svarende til 0,5% af transferpuljen). I 2020 blev det indført at udenlandsspillere, det også flytter internt i landet (udlandet), giver ret til solidaritetspenge.

2) Træningskompensation: Når en spiller under 23 år skifter til en udenlandsk klub, som sin første kontrakt eller ved kontraktudløb, skal hans tidligere klubber honoreres med såkaldte uddannelsespenge fra spillerens 12. år. Her gælder forskellige satser år for år alt efter hvordan den klub og liga spilleren skifter til er indrangeret i forhold til klubben han kommer fra.

 

NYHEDER 14. oktober kl. 12:40
Kontoret holder efterårsferie
NYHEDER
12. oktober kl. 10:41 U19 kvindelandsholdet på Hvidovre Stadion
NYHEDER
23. september kl. 11:17 Hvidovre IF støtter FODBOLDTRØJE FREDAG
Klubben
18. september kl. 17:08 Hvidovre IF får penge for udviklingen af spillere
NYHEDER
09. september kl. 12:51 Kontoret holdet lukket pga sygdom