Menu

Talentakademiet forlænger med U15-cheftræner

image
Frederik Borg
25. maj 2020 kl. 16:20

Tim Kindler Hansen underskriver ny 2-årig aftale

Det er med stor glæde at kunne meddele, at U15 fortsat kommer til at have Tim som cheftræner efter sommerferien. Tim har været Talentakademiets 1. prioritet og derfor er klubben meget tilfredse med at kunne præsentere denne nyhed.

"Klubben er glade for at have forlænget kontrakten med Tim, som gør et godt stykke arbejde. U15 er en speciel årgang, hvor spillerne skal gøres klar til at kunne konkurrere med to årgange på U17. Dette har Tim stor indsigt i og derfor var han også vores 1. valg hele vejen i gennem" uddyber talentchef Christian Grønbæk.

Vi har taget en snak med Tim om, hvorfor han har valgt at forlænge samarbejdet med Hvidovre IF.

Hvorfor har du valgt at forlænge med Hvidovre IF?

"Jeg har valgt at forlænge med Hvidovre IF af mange grunde. For det første er det mega spændende at være med til at udvikle spillere til Divisionfodbold. Spillerne vil lære mere og mere og de suger til sig til hver træning, hvilket er super fedt.

Derudover giver klubben mig mulighed for at udvikle mig som træner - både på banen og udenfor banen. Klubben er igang med en stor udvikling, og selvom vi har har taget nogle store skridt mod et fælles mål, kan man se at flere målsætninger er indenfor rækkevide."

Hvordan er det at være træner i Hvidovre IF?

"I trænergruppen er der et super sammenhold, hvor ALLE bakker op om hinanden, alle bliver der lyttet til og så er vi gode til, at sparre med hinanden når der er noget vi ikke selv kan løse. Det er ikke en svingdør, hvor der står seks nye trænere hver sæson. Selvfølgelig er der nogle der stopper, men det er få og nogle kommer tilbage.

Til sidst er der gode udfordringer som f.eks. at nå vores KPI'er, være med til at forme vores spillestil samt udvikle spillere så de passer ind i vores spillestil, når de skal til U16/U17. Der er samtidig mulighed for at bruge holdet som et springbræt, når man en dag gerne vil andet end U15 f.eks. at tage hoppet til næste segment U17, U19 eller U23. Her er plads til at være MIG, selvom vi har en spillestil, KPI´er og HIF-regler vi skal overholde. Det er en klub man kan se sig selv i, i mange år. Derfor følte jeg, at det var det rigtige for mig at forlænge 2 år mere."

Talentakademi
16. juni kl. 09:30 U19-cheftræneren underskriver 2-årig forlængelse
Talentakademi
11. juni kl. 11:21 Ronny Bagge forlænger med Talentakademiet
Talentakademi
08. juni kl. 14:43 Jakob Halvorsen forlænger med 3 år
Talentakademi
03. juni kl. 12:43 Morten Gleie forlænger sin kontrakt med Talentakademiet