Menu

Morten Gleie forlænger sin kontrakt med Talentakademiet

image
Frederik Borg
03. juni 2020 kl. 12:43

Morten Gleie har sat sin underskrift på en 3-årig kontrakt og fortsætter som U12-træner

Talentakademiet kan igen præsentere en god nyhed. Denne gang er det Morten Gleie, som har forlænget sin aftale med Hvidovre IF. Morten fortsætter sin trænergerning på U12, hvilket er et stort plus for klubben.

Morten har med sin ihærdighed og viden inden for træning af de yngste på Talentakademiet vist, at han kan være med til at løfte niveauet til nye højder.

Vi har sat Morten stævne omkring sin forlængelse.

Hvorfor har du valgt at forlænge med Hvidovre IF?

"Hvidovre IF er fordi, det er en klub i kæmpe udvikling og har været det i de sidste 4 år jeg har været i klubben. Der er plads til at man kan udvikle sig som træner, og klubben vil gerne hjælpe med at indfri ens målsætninger - derudover så er der dedikeret og træningsparate spillere, som går ind til hvert træningspas med glød i øjnene!

Dernæst så er miljøet i klubben fantastisk. Alle fra U12-23 trænere snakker sammen, og der er plads til at der bliver udvekslet erfaringer, og vi er gode til at støtte op om hinanden når der er behov for det".

 

Klubben er glade for at kunne fastholde Morten

Hvidovre IF er glade for at kunne præsentere nyheden, og klubben har derfor også sat et par ord på, hvorfor forlængelsen af Morten har været vigtig "Morten har været en del af Talentakademiet siden sommer 2016 og det er derfor en mand, som kender kulturen og værdierne i klubben. Vi kan se, at Morten har en kærlighed for at udvikle unge spillere samtidig med, at han sørger for at de bevarer glæden ved fodbold.

At Morten har underskrevet en 3-årig aftale vidner også om det engagement, som vi finder essentielt for vores trænere. Vi er sikrer på at Morten kommer til at udvikle sig endnu mere de næste 3 år".

Talentakademi
16. juni kl. 09:30 U19-cheftræneren underskriver 2-årig forlængelse
Talentakademi
11. juni kl. 11:21 Ronny Bagge forlænger med Talentakademiet
Talentakademi
08. juni kl. 14:43 Jakob Halvorsen forlænger med 3 år
Talentakademi
03. juni kl. 12:43 Morten Gleie forlænger sin kontrakt med Talentakademiet