Menu

Ny Formand for Hovedbestyrelsen i Hvidovre Idrætsforening

image
07. september 2020 kl. 06:40

Lars Cramer-Larsen, tidligere næstformand og sekretær for bestyrelsen i Hvidovre Idrætsforening – Fodboldafdelingen og mangeårigt medlem af Hvidovre Idrætsråds bestyrelse, indtræder som konstitueret formand for Hovedbestyrelsen i Hvidovre Idrætsforening.

Efter indstilling fra to enige afdelingsbestyrelser, er Lars Cramer-Larsen indtrådt som konstitueret formand for Hovedbestyrelsen i Hvidovre Idrætsforening.

Formandskabet har været ubesat efter at Per Arild gik bort i foråret. Det er besluttet ikke at indkalde til ekstraordinært repræsentantskab med henblik på at vælge en ny formand, idet den siddende bestyrelse i enighed har kunnet reorganiseres internt og ny formand vil jævnfør vedtægterne derfor blive valgt i februar-marts 2021 ved det ordinære repræsentantskab. 

Lars Cramer-Larsen udtaler at til trods for hovedbestyrelsens historisk noget mere tilbagetrukne og langt mere policy relaterede og kulturbærende rolle, vil den fremover blive tildelt en mere aktiv og koordinerende rolle. Hvidovre Idrætsforening står om fem år over for en markant og skelsættende begivenhed, som vil kræve grundig forberedelse, styring og detaljeret planlægning. I oktober 2025 fejrer Hvidovre Idrætsforening nemlig sit 100 års jubilæum, og arbejdet med at etablere rammerne for jubilæet vil allerede tage sin begyndelse nu.  

”Det er med stolthed og glæde at jeg påtager mig opgaven som konstitueret formand for Hovedbestyrelsen i Hvidovre Idrætsforening. HIF har været en central del af mit aktive liv i mere end 50 år, og det betyder derfor meget for mig at jeg fortsat kan bidrage med mine kompetencer. I første omgang bliver det min opgave at få defineret hovedbestyrelsens fremtidige rolle og involvering i foreningen. Det vil især her være den forestående opgave med at få organiseret arbejdet frem mod 100 års jubilæet som vil have mit fokus, ligesom jeg ønsker at sætte fokus på at styrke HIF brandet og den interne sammenhæng, ligesom jeg aktivt vil bidrage til debatten omkring faciliteter og betingelser for foreningsidrætten i Hvidovre”.

 

NYHEDER 23. november kl. 10:40
U16P Nyhedsbrev - November 2020
NYHEDER
04. november kl. 16:09 E-sport i Hvidovre IF
Klubben
15. oktober kl. 21:39 Hvem skal være 'Årets HIF'er 2020
Klubben
15. oktober kl. 21:14 Så er baneplanen for resten af efteråret endelig klar
NYHEDER
10. oktober kl. 18:31 Hvidovre IF skal være Årets lokale forening! Stem her!