Menu

Hvem skal være 'Årets HIF'er 2018?

image
Jacob Kornerup
06. oktober 2018 kl. 17:42
Hvem har gjort en særlig stor indsats for HIF i 2018? Kom med din indstilling!

En af de vigtigste grundpiller i Hvidovre IF er de mange fantastiske frivillige trænere og ledere, som dagligt yder en kæmpe indsats for klubben og de mange spillere.

Hvem synes du, har gjort en særlig stor indsats for HIF i 2018 og skal derfor have æren af titlen som 'Årets HIF'er' 2018?

I 2017 gik hæderen til træner Thomas Lemvig.

Du kan være med til at afgøre hvem som skal være 'Årets HIF'er' 2018, ved at indstille/nominere en eller flere kandidater. Kender du en, som passer på et eller flere af nedenstående kriterier, så send dit forslag til foreningens formand Lars Knudsen på ljk@hif.dk med kort - eller lang - begrundelse.

Forslag skal være formanden i hænde senest fredag 16. november 2018.

Ud fra indstillingerne udpeger bestyrelsen 'Årets HIF'er', som bliver kåret ved julefrokosten for trænere, ledere og øvrige frivillige som afholdes i november 2018.

 

Kriterierne for ’årets HIF’er’:

For at komme i betragtning som 'Årets HIF'er' skal man i årets løb have gjort en særlig og bemærkelsesværdig indsats for foreningen.

Nogle af kriterierne, der ligger til grund for kåringen, er:

  • Et arbejde, som gavner mange i klubben (høj som lav).
  • En indsats, som har gjort en forskel i det daglige arbejde (en mærkbar forskel).
  • Har vist højt engagement og "drive", dvs. ønske om at udvikle klublivet i Hvidovre IF.
  • At man er præget af fairness, dvs. korrekthed, reel optræden og retfærdig (udvist troværdighed og pligtopfyldelse).
  • Haft glæde over at yde en ekstra indsats for klubben.
  • Er en god ambassadør for Hvidovre IF – fodbold.

Se tidligere modtagere her

”Prisen stammer helt tilbage fra tiden lige efter 2. verdenskrig og kendes også som Børge Zieglers mindepokal. Prisen tildeles en træner, leder eller medlem, som i årets løb har gjort en helt særlig og bemærkelsesværdig indsats for foreningen. Prisen er blevet uddelt i sin nuværende form siden 2002”.