Menu

E-sport i Hvidovre IF

image
04. november 2020 kl. 16:09

Vi er et udvalg i Hvidovre Idrætsforening, fodboldafdeling, som er i gang med at starte et nyt E-sports tilbud op. Vi går under navnet Nebula Gaming og har et ønske om, at kunne samle Hvidovre og omegns børn og unge under samme e-sports paraply.

Vores børn og unge gamer spil derhjemme, i skolen, SFO'en, biblioteket og nu også i sportsklubben. Derfor er det vigtigt, at vi i HIF benytter muligheden og sikre, at vores børn får et sundt forhold til spil og e-sport. Af den grund har vi i Nebula e-sport et stort fokus på undervisning, motion og trivsel, og hvordan det kan kobles til den digitale verden, som fylder meget i vores børn og unges hverdag.

Hos Nebula Gaming er det selvfølgelig vigtigt at børnene og de unge skal have det sjovt, får sociale relationer til hinanden, samtidig med at de får viden om; mindset, kost, træning, søvn, motivation, inspiration, opførsel, relationer, team ånd og en masse andre aspekter, som er en del af e-sportens verden.

Et element, som ofte bliver overset når man taler om e-sport, er at fysisk motion og bevægelse er lige så vigtig en del. Hos Nebula e-sport forventes det derfor at man er fysisk aktiv og ikke kun sidder og gamer. Uanset alder, køn og kommune, kan man deltage i HIF e-sport. Den eneste forudsætning er, at man aktivt dyrker minimum én fysisk aktivitet, udover e-sporten.

På nuværende tidspunkt kan du skrive dig/dit barn/børn op på ventelisten. Derudover søger vi frivillige e-sports trænere og ikke mindst sponsorer/partnere.

Opskrivning og info findes på Nebula Gamings hjemmeside www.nebulagaming.dk eller www.hifesport.dk.

Der er også oprettet en Facebook side www.facebook.com/nebulagamingesport, hvor du kan følge med i Nebula Gaming - HIF e-sports aktiviteter.

Så snart Nebula Gaming er klar til at åbne dørene for tilmeldinger, vil dem på ventelisten få besked først. Så husk at skrive dit barn/børn på og undgå at stå sidst i køen, når vi åbner døren for byens bedste initiativ!

Mange Gaming hilsner,
Nebula Gaming (e-sports udvalget, under HIF fodboldafdeling)
Eugen, Sofie, Christoffer, Kenneth og Taregh (kontaktperson)

NYHEDER
23. november kl. 10:40 U16P Nyhedsbrev - November 2020
NYHEDER
04. november kl. 16:09 E-sport i Hvidovre IF
Klubben
15. oktober kl. 21:39 Hvem skal være 'Årets HIF'er 2020
Klubben
15. oktober kl. 21:14 Så er baneplanen for resten af efteråret endelig klar