Menu

Panda piger & drenge - for de yngste

Velkommen til HIF's Pandahold

Panda (U3-U5) er ”hold i hånden fodbold” tænkt ud fra et barn i 2 til 4 års alderen. Panda fodbold er leg, sjov og motorik med bold. For de helt små er det vigtigt med tryghed under træningen, derfor skal far eller mor være med og deltage - heraf også navnet ”hold i hånden fodbold”.

Træningen skal selvfølgelig være sjov. Det er den største motivationsfaktor for børn i denne alder. Træningen er også opbygget til at være motorisk udviklende for børn i denne aldersgruppe.

For Pandaspillere handler træningen også om at lære at gå til en sport/aktivitet. Fodbold er en holdsport og børns forståelse af en holdsport skal også læres. Paratheden og forståelsen for at gå til en sport/aktivitet kommer via trygheden. Blandt andet derfor deltager forældrene i træningen.

På grund af HIF’s fokus på trygheden i træningen modtager alle nystartede en informationsmail om hvilke ting, der er med til at gøre det nemmere at gå til fodbold som Pandaspiller. Ved første træning gives også uddybelse af disse informationer.

Træningen foregår lørdag eller søndag formiddag. Om vinteren er træningen indendørs, og om sommeren er træningen udendørs på græs.

Er du/dit barn interesseret i at starte til fodbold? Så kan du tilmelde dig via link på denne side.

 

Mvh. 

Jack Nilaus

Børneakademileder

 

Luk