Menu

HIF Skills

HIF Skills er et nyt individuelt træningskoncept for U8 og U9. Konceptet har fokus på den enkelte spillers individuelle færdigheder og træning, hvor årgangens to normale træningers fokus er holdtræning. HIF Skills er for alle uanset niveau.

Træningen vil foregå på Multibanen ved Risbjergskolen hver fredag.

U8 kl.16.00 til 16.55
U9 kl.17.00 til 17.55

Meningen med HIF Skills er at fremelske et udviklingsmiljø med fokus på læring og ikke på resultater.

Træningen vil foregå det meste af året. Året vil efter en indkøringsperiode blive delt op i forskellige moduler med forskellige muligheder for teknisk og motorisk udvikling/træning.

HIF Skills er tiltænkt som en mulighed for et tilvalg af ekstra træning. Det vil koste 10 kroner pr. træning for HIF medlemmer og 50 kroner for ikke-medlemmer.

Træningen vil blive varetaget af dygtige HIF-ungdomsspillere med trænerambitioner og en lyst til at lære fra sig. Dem vil vi gerne have tilknyttet, så de kan videregive HIF’s DNA. De har derfor træningen som et ”lille fritidsjob”, og derfor koster deltagelsen dette lille beløb!

De deltagende spillere skal gerne have lidt ambitioner/ønsker på egne vegne om udvikling og læring. Alle øvelserne og træning i HIF Skills laves, så man som spiller måler sig med sig selv og ikke med andre spillere - netop fordi vi vil fremelske et udviklingsmiljø og ikke resultatmiljø.

Det skal være sjovt og inspirerende at komme til træningen, fordi man mærker en læring i færdigheder. Spilleren skal have lyst til at deltage, fordi fodbold er sjovt og deltage for sjov.

HIF’s ambition er at give vores spillere/medlemmer mulighed for at optimere/forbedre deres fundamentale pakke af færdigheder. Det være sig både teknisk, motoriSk og evnen til at kunne bruge både højre og venstre ben.

Vi håber, at der er mange forældre og spillere, som vil bakke op om HIF Skills, for vi er sikre på, at det vil være et rigtig godt produkt, som kan og vil gøre det endnu mere spændende at spille fodbold i HIF.