Menu

DRENGEBØRN (Panda - U12)

Velkommenundefined

 

I Hvidovre IF's Drengeafdeling tilbyder vi masser af fodbold til dig, uanset hvilket niveau du spiller fodbold på.

Drengeafdelingen er for U10-U12 spillere. Der arbejdes med ’begyndende niveaudeling’ i U10-U12. Det vil sige, at der trænes som én stor fælles gruppe på tværs af årgangen ligesom i Mikro-afdelingen, men at der så niveaudeles til enkelte træmningspas samt at der tilmeldes turneringshold i flere niveauer, så alle spillere kan prøve sig af på flere niveauer trænings- og kampmæssigt.

Der er ikke faste A/B/C hold og heller ingen fast selektering af spillerne i denne aldersgruppe – alle er lige og modtager samme træning fra alle trænere på årgangen.

Desuden arbejder U11 og især U12 meget tæt sammen med HIFs elite-afdeling i HIFs eget ’Guldalder’ projekt for at sikre bedst mulig udvikling af spillerne frem mod selektering i elite og bredde fra U13 og frem.

Drengeafdelingen træner til dagligt på banerne ved Engstrandskolen og har faste træningsdage hvert år.

Vi har en stor gruppe af trænere tilknyttet hver årgang, og alle gør en fantastisk indsats for at fastholde drengene og udvikle deres fodboldfærdigheder i et trygt og inspirerende miljø.

Alle trænere tilbydes løbende DBU-kurser for at være opdateret med den nyeste viden. Som et resultat heraf har vi i HIF fået en del trænere i drengeafdelingen med UEFA C-licens og DBU B1. Dette giver os en enorm viden om progressionen i træningen af den enkelte spiller og gruppe.

Hvidovre IF blev i 2012 kåret som både "Årets Børnefodboldklub" og "Årets Breddeklub" i Danmark af DBU. Dette har bekræftet os i, at det, vi gør, er rigtigt.

 

Er du interesseret i at starte til fodbold? Så skriv til Karoline Cleemann som koordinerer opstart og registrering af nye spillere.

Såfremt du er interesseret i yderligere information om Hvidovre IF drengeafdeling bedes du skrive en mail til mig.

Med venlig hilsen

Jack Nilaus
Afdelingsleder

risbjerg@hif.dk